I lørdags var vi til 96 års fødselsdag hos min farmor, og hun er bare en helt fantastisk kvinde til trods hendes høje alder og det at hun nu har overlevet både sin mand og sine to børn. Hun bor stadig i eget hus, og bortset fra lidt hjemmehjælp klarer hun huset selv. Hun havde inviteret os til frokost, og vi havde bestilt smørrebrød for hende, som vi tog med derind, og hun insisterede på, at det skulle være luksus smørrebrød for kun det bedste er godt nok. Hun havde så selv marinerede sild, lavet lagkage og æblekage, så vi kunne knap rokke med ørerne, da vi tog hjem.
Hun havde dækket sit spisebord op med det fineste stel og selvfølgelig havde hun også pyntet op til jul. Jeg er fuld af beundring for hende og jeg håber, den dag der er bud efter hende, at hun bare for lov at sove stille ind i sit hjem.